tip

Opret en ny side-skabelon i WordPress på 5 trin

Skrevet af Esben Rasmussen i Webudvikling, Wordpress     Comments 2 kommentarer      
jun
13

For at følge denne guide er det en forudsætning, at du har åbnet Dreamweaver eller et tilsvarende webredigeringsprogram og at du her kan se din WordPress installation på din webserver.

Når du er færdig, vil du kunne vælge din nye side-skabelon i administrationen i WordPress, som det ses i billedet.


Klik for stort billede


1. Navigér hen til mappen, hvor temaet på din WordPress installation befinder sig: Vil typisk være roden_på_webserver/wp-content/themes/mit_tema/

2. Duplikér/kopier page.php

3. Omdøb den nye fil, som sikkert hedder noget i stil med kopi_af_page.php, til noget sigende (husk ingen mellemrum)

4.Åbn den nye skabelon-fil – den du lige har omdøbt til noget sigende

5. Indsæt følgende kode helt i toppen af den eksisterende kode, så der ikke står noget før:

<br />
<?php

/*

Template Name: Min nye skabelon

*/

?>

Erstat den røde tekst, med et navn som giver mening for dig, da det er det navn, som du vil kunne se i administrationen, når du skal vælge skabelon. Her må du gerne bruge mellemrum.

Tillykke! Du har nu oprettet en ny sideskabelon, der kan vælges i administrationsdelen af WordPress.

Denne skabelon gør dog det samme som standardskabelonen, men nu er vejen banet for at du kan tilpasse, designe og føje indhold til den nye skabelon – lige som du ønsker. Du kunne for eksempel tilføje en anden sidebar, så denne side ikke har de samme widgets som de sider, der anvender standardskabelonen.

2 kommentarer til “Opret en ny side-skabelon i WordPress på 5 trin”

  • Perfekt!
    Rigtig fin guide.. Kopierede bare min index.php og satte det op i toppen (har lavet mit første theme så der er lidt ged i den hehe)

    • Hej Thore

      Tak for roserne og godt at høre, at det kan bruges 🙂

Skriv kommentar

Please insert the signs in the image: